Et stille sted — først under vandet, nu på lærredet

Hele mit liv har jeg søgt et mentalt stille sted. Jeg fandt det i naturen — især i havet, hvor jeg dykkede mod bunden og holdt vejret så længe jeg kunne. Selv når kroppen kæmpede for luft, var hovedet roligt.

Det bragte mig på det danske landshold i fridykning og til flere verdensmesterskaber. Fridykning på det niveau handler om kontrol: puls, vejrtrækning, tanker. Da jeg stoppede med at konkurrere, havde jeg brug for en pause — og ledte naturligt efter et nyt stille sted.

Jeg begyndte at lege med lærreder og farver uden nogensinde at have tænkt på mig selv som kreativ. Og igen blev der stille. Det skulle egentlig kun være mit eget sted, men en god ven blev ved med at sige, at kunsten skulle ud og røre mennesker. Efter et halvt år besluttede jeg at vise verden den.

Artist statement

Min kunst er altid et udtryk for den følelse og energi, jeg står med lige nu. Er jeg glad, går jeg med den energi. Er jeg forelsket, følger jeg den. Jeg har prøvet at planlægge, men det føles aldrig rigtigt — omkring 99 % af processen er improvisation.

Jeg skal være fri i hovedet, uden kontrol udefra, og mærke hver centimeter jeg laver på lærredet. Ofte går jeg til et blankt lærred med et fyldt hoved og tømmer det ud i farve, bevægelse og lag.

Derfor bliver hvert værk et følelsesmæssigt snapshot. Et enkelt maleri er en påmindelse om præcis den situation, det blev født i — nogle gange om et menneske, og så bringer værket minderne tilbage.

“Man kan næsten sige, at det er mit terapirum eller min boksebold.”